‘Little North’ – Akustisk klavertrio gæster BLIK

Glæd dig til at opleve den akustiske klavertrio “Little North” til koncert i BLIK – Græsted Bibliotek tirsdag 27. oktober kl. 19 . Billetter koster 30 kr, og købes via bibliotekets hjemmeside gribskovbib.dk 

Little North er et nyt og spændende kapitel i skandinavisk jazz. Klaver, kontrabas og trommer skaber atmosfæriske lydbilleder, der lyder langt større, end konstellationen lægger op til.

Trioens kompositioner består af ligefremme melodier i komplekse arrangementer. I typisk nordisk jazztradition skaber de subtile skift mellem dur og mol. En særlig melankoli, som kun skandinaverne kan. På scenen udstråler Little North en varm og intens tilstedeværelse og de tre musikere bevæger sig i deres telepatiske samspil ubesværet mellem komposition og improvisation.

Der er ingen tvivl om, at Little North vil tage publikum, på BLIK – Græsted Bibliotek, med på en musikalsk oplevelse af de helt store. Little North er Benjamin Nørholm Jacobsen (k), Martin Brunbjerg Rasmussen (b) og Lasse Jacobsen (tr)